Stald Olsen
hvis hesten selv kunne vælge

Kom godt igang

Tilridning


Gulagers Party bliver vant til trensen og at gå i longe

Arbejdet fra jorden

Der er rigtig mange måder at tilride på, her er skildret hvordan jeg foretrækker at gøre det. Jeg starter altid med at arbejde med hesten fra jorden. Den skal lære at have trense på med bid i munden, først mens den står i stalden, senere når vi trækker den. Her skal den lære kommandoerne stop og gå frem. Disse bliver trænet en del og er vigtige. Jeg longere ofte hestene for at de lære kommandoerne og min stemme at kende. Jeg lære på den måde også hestene bedre at kende.

Tryghed og samarbejde er nøgleordet i tilridningen.

Fra fri til fyldt med udstyr

I naturen kunne hesten ikke drømme om at tage en sadel på. Den er et flugtdyr og løber når noget bliver farligt, men kan den ikke komme væk må den forsvare sig. Jeg vænner dem til sadlen ved først at lægge et underlag på ryggen af hesten og så sende den ud i longen. Når det falder af bliver de ofte forskrækket, men vænner sig efterhånden til det. Jeg gør det samme med en gammel sadel, dels også for at se hvordan de reagere når noget falder af. Nogle heste sparker efter det der falder ned, og så er det jo rart at træne dem til at stoppe med det inden det er mig der kommer flyvende.


Gitte Olsen lære Palnatoke at sadlen kan falde af.

Bjernagers Mischa bliver vænnet til sadlen af Louise Olsen.

Fanget, hvad nu?

Mange heste reagere første gang sadlen bliver spændt fast og de bliver sendt ud i longen. Med det rette forarbejde er angsten hos hestene heldigvis formindsket og efter kort tid er de trygge igen.
For mig er det vigtigt at hesten får lov til at løbe - ikke voldsomt men den skal heller ikke føle sig fastlåst sammen med mig. Med en rolig stemme og kropsprog vil hesten søge tryghed hos dig.
Bliv aldrig stresset eller gå i panik - det kan ikke bare give en dårlig oplevelse men være farligt for både dig og hesten.

Samarbejde - fra jord til ryg

Når hesten er tryg ved arbejdet fra jorden er det tid til at komme i sadlen. Her foretrækker jeg at man er to. En til at holde i hesten og rytteren. Første skal hesten lære at man kan være på begge sider af den og hoppe som hvis man skal op. Dernæst skal man op og ligge på maven over hesten - så det er nemt at komme ned hvis den bliver bange. Når den er tryg svinger man benet over og sætter sig langsomt op. Igen er stop og gå frem kommandoen vigtigt.


Gulagers Liga igang med tilvænning til rytter