Stald Olsen
hvis hesten selv kunne vælge

> Forside

> Om os

> Heste

> Opslagstavlen

Springtræning


Indspringning af Højgård's Nemo med støttebomme på jorden

Indspringning

Springning skal være sjovt for hest og rytter. En god grundtræning og indspringning har stor betydning for hestens glæde ved arbejdet og senere hen dens evner til at klare opgaven.

En tur i terrænet

Heste nyder ofte en tur i terrænet, og en springtræning i terrænet kan klart anbefales. Her er en dygtig træner en absolut nødvendighed for at hest og rytter kan få den bedste oplevelse.


Gitte Olsen på Linda Grønbæk i terrænet for første gang, vejledt af Mia Hastrup

Rebekka Albjerg Rudolph på Feldholm's Doughty til ponyens første 50 cm klasse.

Stævnetid

Når man føler sig sikker på træningsbanen kan man prøve sine evner ved et stævne. Her er det en god ide at starte med en lav højde til man får rutinen i at springe til stævner og man kan herefter hæve sværhedsgraden så det passer til hest og rytter.

Baneskitser

Alle banerne er lavet til mine elever, og derfor nogle jeg har brugt i min undervisning. De er til en 20x60 bane og afstandene er lavet til heste.

Træning

Hvorfor skal man træne på denne bane, hvad er det jeg kan forbedre eller lære.

Fokus

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på når jeg træner på denne bane. Vi kan ikke hver gang have fokus på det hele, dog går ting som opstilling og god opførsel overfor hesten igennem alle undervisningslektioner.

     
Galoptræning
Denne træning hander primært om hestens galop. I springning er det vigtigt at ramme den rytme i galoppen hvor hesten bedst arbejder, holder takt og ekvipagen kan komme banen rundt. Hold fokus på hestens tempo. Opvarmningen er vigtig, og her kan det lette sæde øves med fordel. Lav også temposkift og arbejd på at finjustere signalerne hele tiden, således at hest og rytter lettest muligt kan kommunikere sammen.
     
Fast afstand på buet og lige spor
Her trænes på en bane. Bane er bygget med 2 faste afstande, en på en lige afstand og en på buet spor. Her er det igen rytmen der er i fokus, banen skal gerne rides i et jævnt flydende tempo. Fokus skal ligge på hestens tempo og retning.
     
Retning og landing
Denne træning indeholder spring på 20 m. volte og desuden noget træning i landingen. Træningen består af et enkeltspring med bom på jorden foran og bagved, samt en kombination med 3 forhindringer. Smidighed er vigtigt i springning, dels for at kunne komme rundt på banen men også for at hesten kan komme så korrekt som muligt over springene.Denne træning tager både fat i styrbarheden via. skulderen samt hestens brug af teknik til at klare opgaven den bliver stillet.
     
Banetræning
Det som der hidtil er trænet på skal nu prøves på en bane. Banen er ikke lang, men kommer lidt omkring smidigheden og styrbarheden. Desuden skal der stadig holdes fokus på tempo og rytme. Tempo og retning øves nu på en bane.Kig op og rundt, og hold energien, uden at den bliver eksplosiv. På store afstanden kan det lette sæde øves, men kom altid tilbage i sadlen hen mod forhindringen.
     
Klare signaler
Her består træningen i at lære hesten at lytte og rytteren at give klare signaler. Banen består af faste afstanden, men med 3 forskellige valgmuligheder til sidst i kombinationen. Hold tempoet igennem banen, men lad ikke hesten buldre igennem. Rid præcis og vær meget tydelig i hvor du vil hen. Træn ikke den samme tur mange gange, men øv at skifte det sidste spring ofte.
     
Banetræning med faste afstande
Nu skal vi bruge det vi har lært. Retning, tempo og koncentration er nøgleordene for at kunne træne denne bane. Faste afstande og grundtempo for her i fokus. Gallopens tempo er i fokus sammen med evnen til at overskue og ride præcis på en bane. Banen kan desuden øves hvor man rider i et højere grundtempo end normalt, alt efter hvilken sværhedsgrad man ønsker.
     
Banetræning

Her er en fast afstand på lige og buet spor, og ellers en bane med god plads. Et enkelt spring på kortsiden. Fokus ligger på at holde retning og ride præcis.
     
Spring på skrå
Når tempoet og retningen er ved at være på plads, og vi har fået en del træning i sikre, gode runder kan vi begynde at træne til omspringningen. Her skal vi ride snævert og tage chancer. Her er det mest af alt vigtigt at være ærlig overfor dig selv og hesten. Husk at når man tager chancer er der ern stor risiko for at det ikke går. Straf ALDRIG hesten. Brug din erfaring omkring tempo og retning, og ikke mindst skulderen samt troen på at i kan klare opgaven. Lær først hesten at ride snævert i jeres grundtempo og når i er gode til det, kan man øge tempoet.
     
Udendørs for første gang
Der er for hest og rytter ofte stor forskel på at ride indendørs og udendørs. Ofte er en udendørsbane størrere og hestene mere fremadsøgende. Her skal vi første gang øve det vi har lært. At komme udendørs er ikke som at starte forfra, men alligevel en ny fornemmelse hvis man kun har sprunget indendørs. Her skal vi igen finde vores grundtempo og finjusterere signalerne til hesten. Start med travbomme og derefter nogle kombinationer. Vores fokus ligger primært på den gode oplevelse og tempoet.