Oktober er kommet, og den velkendte debat er begyndt i staldene. Skal hestene have dækken på, eller kan de sagtens klare sig uden? Hvor meget betyder regn og blæst, og hvornår giver det mening at klippe vinterpelsen? Vi dykker ned i forskningen om hestens temperaturregulering og undersøger, hvordan vi bedst kan tage hensyn til den enkelte hests behov.
Når efteråret melder sin ankomst
Dagene bliver kortere, morgenerne køligere, og vinterpelsen begynder langsomt at vise sig. I stalden bliver dækkenerne fundet frem, og den årlige debat begynder. Nogle heste har allerede fået overgangsdækken på, mens andre fortsat går uden, selvom vejret efterhånden minder mere om vinter end sensommer.
I Danmark er det ofte ikke frosten, der sætter gang i dækkensæsonen. Det er snarere efterårets regnfulde dage, kraftige blæst og kølige nætter, som får os til at finde dækkenerne frem. Temperaturen kan stadig ligge omkring 8–12 grader, men når regnen siler ned, og vinden rusker i træerne, føles det pludselig meget koldere.
Nogle vælger et regndækken uden fyld, andre finder et overgangsdækken med 100 eller 200 gram frem, mens nogle lader hestene beholde deres naturlige pels uden ekstra beskyttelse. Vi har hver vores erfaringer og forestillinger om, hvornår hesten har brug for dækken, og det kan give anledning til mange gode samtaler hen over staldgangen.
Men hvor meget betyder regn og blæst egentlig for hestens evne til at holde varmen? Er et regndækken uden fyld tilstrækkeligt, eller har hesten også brug for ekstra isolering? Og hvordan ved vi overhovedet, om den fryser?
Jeg blev nysgerrig på, hvad forskningen fortæller om hestens temperaturregulering. For måske handler det ikke så meget om, hvor mange grader termometeret viser, men snarere om hvordan hesten håndterer de samlede forhold, vi tilbyder den.
Hesten er bedre rustet til kulde, end vi måske forestiller os
Når vi mennesker begynder at fryse og finder vinterjakken frem, er det nærliggende at tænke, at hesten også må have brug for ekstra beskyttelse. Men hestens krop fungerer anderledes end vores, og dens naturlige temperaturregulering er imponerende effektiv.
Heste er varmblodede dyr, hvilket betyder, at de opretholder en forholdsvis konstant indre kropstemperatur, uanset hvordan temperaturen omkring dem ændrer sig. Hos en voksen hest ligger den normale kropstemperatur typisk omkring 37,5–38,5 grader, men det betyder ikke, at hesten har behov for varme omgivelser for at opretholde den.
Inden for forskningen arbejder man med begrebet den termoneutrale zone. Det beskriver det interval af omgivelsestemperaturer, hvor hesten kan opretholde sin kropstemperatur uden at skulle øge sin varmeproduktion væsentligt. Falder temperaturen under den nedre grænse, som kaldes den nedre kritiske temperatur, må kroppen producere mere varme for at kompensere for varmetabet.
Og her bliver det interessant.
I en forskningsoversigt fra 1994 gennemgik forskeren N. F. Cymbaluk undersøgelser af hestes temperaturregulering under kolde vinterforhold. Her fremgår det, at voksne heste, som er tilvænnet kulde, under visse forhold kan have en nedre kritisk temperatur helt ned omkring minus 15 grader.
Hos unge heste viste undersøgelserne samtidig, at fodertildelingen havde stor betydning. Åringer med fri adgang til foder kunne have en nedre kritisk temperatur omkring minus 11 grader, mens den hos åringer med begrænset energitildeling kunne ligge omkring frysepunktet.
Det er værd at hæfte sig ved, at tallene ikke fortæller os, at alle heste trives bedst ved minus 15 grader, eller at dækkener er unødvendige indtil denne temperatur. De viser derimod, hvor forskelligt hestens evne til at modstå kulde kan være påvirket af blandt andet alder, fodring, pels og tilvænning.
En hest med en tæt vinterpels, et passende huld, tilstrækkeligt grovfoder og mulighed for læ kan derfor have ganske andre forudsætninger for at holde varmen end en klippet sportshest, der står på en åben fold en regnfuld efterårsdag.
Det er netop derfor, at én bestemt temperatur ikke kan fortælle os, hvornår alle heste har brug for dækken.
Vinterpelsen – hestens egen vinterjakke
Når efteråret nærmer sig, begynder hesten at udvikle sin vinterpels. Det sker primært som en reaktion på ændringer i dagslængden, der påvirker kroppens hormonelle regulering af pelsvæksten. Hesten behøver altså ikke først at opleve frostgrader, før den begynder at forberede sig på vinteren.
Vinterpelsen fungerer som et naturligt isolerende lag. Mellem hårene fastholdes luft, som reducerer varmetabet fra kroppen, og ved hjælp af små muskler omkring hårsækkene kan hesten rejse hårene, så isoleringen forbedres. Denne mekanisme kaldes piloerektion.
Det er samme princip, som når vi mennesker får gåsehud, men hos hesten har mekanismen en langt større praktisk betydning på grund af den tætte pels.
Pelsen er dog kun én del af hestens temperaturregulering. Hesten kan også ændre blodgennemstrømningen i huden, tilpasse sin adfærd og øge varmeproduktionen gennem kroppens stofskifte. Når den spiser grovfoder, bidrager fordøjelsesprocesserne desuden til kroppens samlede varmeproduktion.
Det betyder, at adgang til tilstrækkeligt grovfoder er en væsentlig del af hestens mulighed for at holde varmen i vinterperioden. En hest, der ikke får dækket sit energibehov, kan have vanskeligere ved at klare kulden, uanset hvor god dens vinterpels er.
Men selv en tæt vinterpels har sine begrænsninger. Når kraftig regn og vind påvirker pelsen, kan dens isolerende egenskaber blive reduceret, særligt hvis vand trænger gennem pelsen, og vinden øger varmetabet.
Derfor kan en våd og blæsende efterårsdag med fem graders varme i nogle situationer være mere udfordrende for hesten end en tør vinterdag med flere graders frost.
Det er en vigtig pointe, når vi begynder at diskutere dækkener, for termometeret fortæller kun en del af historien.
Regn og blæst – når efterårsvejret udfordrer hestens pels
I Danmark er efteråret sjældent præget af langvarig, tør kulde. Vi har i stedet mange dage med skiftende temperaturer, regn og blæst, og netop kombinationen af disse vejrforhold har betydning for hestens varmebalance.
En tæt og velplejet vinterpels kan afvise en del nedbør, fordi vandet i første omgang løber af de yderste hår. Samtidig fastholder pelsen luft tæt på huden, hvilket fungerer som et isolerende lag. Men ved længerevarende eller kraftig regn kan vand trænge længere ind i pelsen, og hvis den isolerende luft erstattes af fugt, øges varmetabet.
Vind kan samtidig fjerne den varme luft omkring hestens krop og dermed øge behovet for varmeproduktion. Det betyder, at regn og blæst tilsammen kan stille større krav til hestens temperaturregulering end temperaturen alene.
Det er derfor ikke nødvendigvis mærkeligt, at en hest kan have det fint uden dækken på en tør vinterdag med frost, men kan have gavn af beskyttelse mod regn og vind på en mildere efterårsdag.
Her kan et regndækken uden fyld være en relevant løsning. Det beskytter mod nedbør og reducerer vindens direkte påvirkning, uden at tilføre samme grad af isolering som et dækken med eksempelvis 200 eller 300 gram fyld.
Men et regndækken er heller ikke automatisk den bedste løsning for alle heste. Et dækken ændrer forholdene omkring pelsen og begrænser i et vist omfang hestens mulighed for at afgive varme. Derfor bør behovet vurderes ud fra både vejrforholdene og den enkelte hest.
En hest med adgang til et godt læskur eller en tæt bevoksning, hvor den kan søge beskyttelse, har andre muligheder end en hest, der opholder sig på en åben og vindudsat fold.
Og netop hestens mulighed for selv at vælge beskyttelse mod vejret er interessant, når vi ser nærmere på forskningen.
Da forskerne lod hestene selv vælge dækken
En af de undersøgelser, jeg finder allermest interessante, blev gennemført af den norske forsker Cecilie M. Mejdell og hendes kolleger.
Forskerne ønskede at undersøge, om heste kunne lære at kommunikere deres egne præferencer omkring dækkenbrug. I stedet for blot at observere hestenes adfærd lærte de 23 heste at bruge symboler til at fortælle, om de ønskede at få dækken på, få det af eller beholde situationen uændret.
Hestene lærte altså at træffe et valg, som forskerne efterfølgende kunne sammenholde med vejrforholdene.
Resultaterne blev offentliggjort i 2016, og i en opfølgende undersøgelse fra 2019 analyserede forskerne, hvordan temperatur, vind, regn og sol påvirkede hestenes valg.
Det viste sig, at hestene ikke blot valgte dækken, fordi det var vinter. Deres præferencer ændrede sig med vejret.
Ved temperaturer under minus 10 grader viste en stor andel af testene præference for dækken, mens regn og kraftig vind også øgede sandsynligheden for, at hestene ønskede at være dækket til. Omvendt valgte hestene generelt dækken fra ved varmere temperaturer, og ved temperaturer over 20 grader foretrak de at få det af.
Det interessante er ikke, at vi nu har fundet en præcis temperatur, hvor alle heste skal have dækken på. Det har vi ikke. Undersøgelsen omfattede et begrænset antal heste, og resultaterne skal forstås i sammenhæng med deres individuelle forhold og erfaringer.
Det interessante er, at hestene viste forskellige præferencer afhængigt af vejret, og at deres valg ikke altid stemte overens med den måde, vi mennesker traditionelt bruger dækkener på.
For mig er det en vigtig påmindelse om, at vi ikke alene skal se på temperaturen, men også på den enkelte hest og dens omgivelser.
Hvor meget betyder dækkenets tykkelse egentlig?
Når vi først har besluttet, at hesten skal have dækken på, melder det næste spørgsmål sig hurtigt. Skal det være et regndækken uden fyld, et overgangsdækken på 100 eller 200 gram eller måske et kraftigere vinterdækken?
De fleste af os ved, at mere fyld giver mere isolering, men hvor stor er forskellen egentlig?
I et amerikansk studie fra 2020 undersøgte forskerne fire voksne heste med vinterpels ved en udendørstemperatur på minus 23 grader. Efter en times ophold i kulden målte forskerne temperaturen på hestenes lænd og sammenlignede resultaterne med og uden dækken.
Uden dækken blev der målt en gennemsnitlig overfladetemperatur på 22,3 grader, mens temperaturen var 26,8 grader med et dækken uden fyld, 30,3 grader med 200 gram og 31,5 grader med 400 gram.
Dækkenerne med 200 og 400 gram gav en statistisk signifikant højere overfladetemperatur end intet dækken, mens forskellen mellem 0 gram og intet dækken var mere usikker. Samtidig var forskellen mellem 200 og 400 gram forholdsvis lille.
Undersøgelsen viser dermed, at dækkener kan reducere varmetabet fra hestens krop, men også at sammenhængen mellem fyldvægt og overfladetemperatur ikke nødvendigvis er proportional. Da forsøget kun omfattede fire heste og blev gennemført under ekstrem kulde, kan resultaterne ikke direkte overføres til almindelige danske efterårsforhold.
En svensk pilotundersøgelse fra 2022, udført af Matilda Hagelsten ved Sveriges lantbruksuniversitet, undersøgte fem varmblodsheste med dækkener på henholdsvis 0, 150 og 300 gram. Forskerne målte blandt andet temperatur og luftfugtighed under dækkenerne ved udendørstemperaturer fra cirka 3 til 22 grader.
Som forventet gav dækkenerne med mere fyld generelt en højere temperatur under dækkenet, men der var også individuelle forskelle mellem hestene. Undersøgelsen omfattede desuden beregninger af, hvordan dækkenernes isolering kunne påvirke hestenes nedre kritiske temperatur.
Resultaterne pegede på, at både dækkenets isolering og hestens energitildeling havde betydning for dens samlede varmebalance.
Undersøgelsen var et mindre bachelorprojekt, og de beregnede temperaturgrænser kan ikke bruges som generelle anbefalinger. Alligevel er den med til at understrege, hvorfor det er vanskeligt at lave ét dækkenskema, som passer til alle heste.
To heste kan have samme dækken på ved samme temperatur og alligevel opleve forholdene forskelligt.
Kan hesten også få for meget dækken på?
Når vi diskuterer dækkener, handler samtalen ofte om at undgå, at hesten fryser. Men det modsatte spørgsmål er mindst lige så relevant: Kan vi komme til at give hesten for meget dækken på?
Et britisk pilotstudie fra Hartpury University undersøgte 15 klippede rideheste i stalden ved en gennemsnitlig omgivelsestemperatur på knap seks grader. Forskerne registrerede blandt andet temperatur, luftfugtighed og aktivitet hos hestene med forskellige dækkener.
Undersøgelsen viste en statistisk sammenhæng mellem tykkere dækkener og højere temperatur under dækkenet. Forskerne fandt desuden en sammenhæng mellem dækkenvægt og øget aktivitet, hvilket rejste spørgsmålet, om nogle af hestene kunne være for varmt dækket til.
Det er dog vigtigt at understrege, at forskerne ikke dokumenterede egentlig overophedning. Undersøgelsen var observationel, og hestene bar dækkener valgt af deres ejere. Derfor kan vi ikke konkludere, at tykkere dækkener direkte forårsagede øget aktivitet.
Temperaturen under et dækken er heller ikke det samme som hestens indre kropstemperatur, og den kan ikke uden videre sammenlignes med hestens termoneutrale zone.
Alligevel giver undersøgelsen anledning til eftertanke.
Et dækken begrænser hestens mulighed for at afgive varme fra de dækkede områder. Det er netop formålet, når hesten har behov for ekstra isolering, men det kan blive en ulempe, hvis temperaturen stiger, eller hesten allerede har tilstrækkelig varme.
Det er især relevant i det danske efterår, hvor vi kan have kolde nætter og forholdsvis lune eftermiddage. Et dækken, der passer til temperaturen tidligt om morgenen, er ikke nødvendigvis lige så hensigtsmæssigt senere på dagen.
Det betyder ikke, at vi skal være bange for at bruge dækkener. Det betyder blot, at vi skal være lige så opmærksomme på tegn på, at hesten har det for varmt, som på tegn på, at den fryser.
Hvornår giver det mening at klippe hesten?
Når vinterpelsen bliver længere, opstår endnu et velkendt spørgsmål i stalden: Skal hesten klippes?
Her er det interessant at se på forskellen mellem hestens behov for isolering, når den står stille, og dens behov for at komme af med varme, når den arbejder.
Under fysisk aktivitet producerer musklerne store mængder varme. En del af energien fra muskelarbejdet omsættes til bevægelse, mens en betydelig del frigives som varme, der skal transporteres væk fra kroppen.
Når hesten arbejder med en kraftig vinterpels, kan dens naturlige isolering derfor blive en udfordring. Den pels, som er en fordel på folden en kold vintermorgen, kan begrænse varmeafgivelsen under intensiv træning.
I et svensk studie fra 2002 undersøgte forskerne Morgan, Funkquist og Nyman seks travheste før og efter klipning. Hestene gennemførte intensiv træning, mens forskerne målte deres fysiologiske reaktioner.
Resultaterne viste blandt andet, at klippede heste havde en mindre stigning i den centrale venøse blodtemperatur under arbejdet og en hurtigere normalisering af vejrtrækningsfrekvensen efter træningen.
Det tyder på, at klipning kan gøre det lettere for hesten at komme af med overskudsvarmen under hårdt arbejde.
Det betyder dog ikke, at alle rideheste bør klippes. En hest, der primært går ture eller arbejder let nogle gange om ugen, har ikke nødvendigvis samme behov som en hest, der trænes intensivt og bliver meget svedig.
Der findes heller ikke én bestemt dato eller udendørstemperatur, hvor forskningen anbefaler, at vi skal klippe hestene.
I stedet giver det mening at se på, hvordan hesten reagerer under arbejde. Bliver den meget varm og svedig? Har den svært ved at komme af med varmen, og tager det lang tid, før dens vejrtrækning og temperatur normaliseres efter træning?
For nogle heste kan en delvis klipning være en praktisk løsning, fordi den reducerer isoleringen på udvalgte områder, hvor hesten typisk sveder meget, samtidig med at den bevarer en del af vinterpelsen.
Men klipning ændrer også hestens forudsætninger for at holde varmen, når den ikke arbejder. Når vi fjerner en del af dens naturlige isolering, kan behovet for dækken derfor stige, særligt under kolde, våde og blæsende forhold.
Klipning og dækkenbrug hænger på den måde tæt sammen, men beslutningen bør tage udgangspunkt i den enkelte hests arbejdsbelastning og behov.
Pelspleje – et ansvar, der følger med dækkenet
Når vi lægger dækken på vores hest, ændrer vi ikke kun dens mulighed for at regulere temperaturen. Vi påvirker også den måde, den kan pleje sin pels og hud på.
Heste bruger en del af deres tid på at klø sig, rulle sig og gnubbe kroppen mod omgivelserne. Mange heste deltager desuden i gensidig pelspleje, hvor to heste står tæt sammen og forsigtigt klør hinanden med tænderne, ofte omkring manke, hals og ryg.
Denne adfærd kaldes allogrooming og er en naturlig del af hestens sociale adfærd. Den bidrager til pelsplejen og indgår samtidig i hestenes sociale relationer.
Når vi lægger dækken på hesten, bliver dele af kroppen dækket, og den får dermed ikke samme mulighed for at klø og pleje disse områder. Dækkenet kan desuden skabe friktion mod huden, fastholde fugt og skjule begyndende irritationer eller trykskader, som vi ellers lettere ville opdage.
Derfor mener jeg, at den daglige pelspleje er en vigtig del af det ansvar, der følger med at bruge dækken.
Hesten bør have dækkenet helt af hver dag, så vi kan tilse både pels og hud. Det giver os mulighed for at kontrollere, om der er opstået slidmærker ved skuldrene, manken eller brystet, om huden virker irriteret, eller om pelsen er blevet fugtig under dækkenet. Samtidig kan vi kontrollere hestens huld og opdage eventuelle forandringer, som dækkenet ellers kan skjule.
Den daglige strigling giver os også mulighed for at hjælpe hesten med den pelspleje, som dækkenet begrænser. Når vi strigler, løsner vi snavs, svedrester og løse hår, samtidig med at vi får mulighed for at undersøge huden og mærke efter eventuelle ømme områder.
Det betyder ikke, at strigling fuldstændigt kan erstatte hestens egen pelspleje eller sociale kontakt med andre heste. Men den kan være et værdifuldt supplement, når store dele af kroppen er dækket til gennem mange timer.
Særligt i perioder, hvor hesten går med dækken både på folden og i stalden, synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke blot løfter dækkenet for hurtigt at mærke efter temperaturen. Det skal helt af, så hesten bliver tilset ordentligt og får den daglige pleje.
Samtidig bør vi være opmærksomme på, at dækkenet ligger korrekt, ikke strammer eller gnider, og at det er rent og tørt. Et vådt eller dårligt tilpasset dækken kan skabe problemer, selvom vi oprindeligt har lagt det på for at beskytte hesten.
For mig er dækkenbrug derfor ikke kun et spørgsmål om at vælge det rigtige antal gram. Det handler også om den pleje og opmærksomhed, der følger med, når vi vælger at dække hestens krop til.
Hvordan ved vi, om hesten fryser?
Selvom forskningen giver os en bedre forståelse af temperaturregulering, står vi stadig med det helt praktiske spørgsmål, når vi kommer ud i stalden: Hvordan vurderer vi, om vores egen hest har det passende varmt?
Mange af os har lært at mærke på hestens ører eller mule, men kolde ører er ikke nødvendigvis et tegn på, at hesten fryser. Hesten kan reducere blodgennemstrømningen til kroppens yderområder for at begrænse varmetabet, og derfor kan ører og ben føles kolde, selvom hesten opretholder en normal indre kropstemperatur.
Det er mere relevant at vurdere hestens samlede adfærd og mærke på kroppen under dækkenet.
En hest, der fryser, kan blandt andet vise vedvarende kulderystelser, spændt muskulatur eller en sammenkrøbet kropsholdning. Den kan også søge læ eller ændre sin aktivitet for at begrænse varmetabet. Kulderystelser er en mekanisme, hvor musklerne producerer ekstra varme, og er derfor et tegn på, at kroppen arbejder på at kompensere for kulden.
Omvendt kan en hest, der har det for varmt, blive fugtig eller svedig under dækkenet, vise uro eller have en højere vejrtrækningsfrekvens end normalt i hvile. Disse tegn er ikke specifikke for varme og skal altid vurderes i sammenhæng med hestens øvrige tilstand.
En praktisk metode er at føre hånden ind under dækkenet ved skulderen eller bag albuen og mærke efter, om huden og pelsen føles tørre eller fugtige. Man kan samtidig vurdere temperaturen over brystet og kroppen, men det er vigtigt at huske, at en varm hudoverflade ikke i sig selv betyder, at hesten er overophedet.
Det vigtigste er at lære sin egen hests normale reaktioner at kende. Hvordan virker den på en tør vinterdag? Hvordan reagerer den på regn og blæst? Er den afslappet, når den kommer ind fra folden, eller viser den tegn på ubehag?
Det er observationer, som kan være langt mere værdifulde end blot at følge et dækkenskema.
Der findes ikke én rigtig løsning – men der findes et ansvar
Efter at have fordybet mig i forskningen står én ting særligt tydeligt for mig: Der findes ikke én rigtig løsning, når det handler om dækkener.
Det skyldes ikke, at vi mangler viden om hestens temperaturregulering. Tværtimod ved vi ganske meget om dens evne til at tilpasse sig kulde, om vinterpelsens isolerende egenskaber og om den betydning, som fodring, vind, regn og dækkener har for varmebalancen.
Men heste er forskellige. Deres behov påvirkes af alder, race, huld, sundhed, pels, træning og de omgivelser, de lever i. Derfor kan to heste, der står på den samme fold i det samme vejr, have forskellige behov for beskyttelse.
En uklippet hest med en tæt vinterpels, passende huld, tilstrækkeligt grovfoder og adgang til læ kan have gode forudsætninger for at klare lave temperaturer uden dækken. En klippet hest, en ældre hest, der har svært ved at holde huld, eller en hest, der opholder sig på en åben og vindudsat fold, kan have helt andre behov.
Det betyder også, at vi ikke nødvendigvis skal gøre det samme som de andre i stalden.
For mig handler det ikke om, hvorvidt det er mest naturligt at lade hesten gå uden dækken, eller om det er mest omsorgsfuldt at lægge et på. Begge dele kan være gode løsninger, når de tager udgangspunkt i den enkelte hests behov.
Det afgørende er, at vi som hesteejere kender vores heste godt nok til at kunne vurdere, hvad der fungerer for netop dem. At vi er opmærksomme på deres adfærd, mærker efter, hvordan de har det, og er villige til at justere vores valg, når forholdene ændrer sig.
For den hest, der har brug for et dækken, er det vigtigt, at vi vælger et, som passer til dens behov, og at vi samtidig sørger for daglig kontrol, pelspleje og mulighed for naturlig adfærd. For den hest, der trives uden dækken, handler det om at sikre tilstrækkeligt grovfoder, gode muligheder for læ og opmærksomhed på, hvordan den håndterer vejret.
Det ene valg er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet.
Jeg synes faktisk, at det er noget af det mest interessante ved at arbejde med heste. At der sjældent findes én løsning, som passer til alle, og at vi hele tiden kan blive klogere på, hvordan vi skaber de bedste betingelser for netop den hest, vi står med.
Forskningen kan give os viden og en bedre forståelse af hestens fysiologi, men den kan ikke erstatte vores daglige observationer og kendskab til den enkelte hest.
Så måske skal vi ikke bruge efterårets dækkendebat på at finde ud af, hvem der har ret. Måske skal vi i stedet bruge den som anledning til at blive lidt mere nysgerrige på, hvad vores heste egentlig har brug for.
For god hestevelfærd handler ikke om at vælge dækken til eller fra. Det handler om at kende sin hest, forstå dens behov og skabe de bedst mulige betingelser for dens trivsel – uanset om den går med dækken eller ej.
Forskning og kilder
Artiklen bygger på videnskabelige undersøgelser af hestens temperaturregulering, dækkenpræferencer og klipning. Flere af undersøgelserne om dækkentykkelse er mindre pilotstudier, og resultaterne skal derfor ses som bidrag til vores forståelse frem for faste anbefalinger.
Cymbaluk, N. F. (1994). Thermoregulation of horses in cold, winter weather: A review. Livestock Production Science. Om hestens kuldetolerance, nedre kritiske temperatur og betydningen af fodring og tilvænning.
https://doi.org/10.1016/0301-6226(94)90266-6
Mejdell, C. M. et al. (2016). Horses can learn to use symbols to communicate their preferences. Applied Animal Behaviour Science. Studiet, hvor 23 heste lærte at kommunikere deres præferencer for dækkenbrug.
https://doi.org/10.1016/j.applanim.2016.07.014
Mejdell, C. M. et al. (2019). The effect of weather conditions on the preference in horses for wearing blankets. Applied Animal Behaviour Science. Om sammenhængen mellem vejrforhold og hestenes dækkenpræferencer.
https://doi.org/10.1016/j.applanim.2019.02.001
Mejdell, C. M., Bøe, K. E. & Jørgensen, G. H. M. (2020). Caring for the horse in a cold climate—Reviewing principles for thermoregulation and horse preferences. Applied Animal Behaviour Science. Forskningsoversigt over temperaturregulering og hestevelfærd i kolde klimaer.
https://doi.org/10.1016/j.applanim.2020.105071
Morgan, Funkquist & Nyman (2002). Svensk undersøgelse af temperaturregulering hos travheste før og efter klipning under intensiv træning.
Wallsten, H., Olsson, K. & Dahlborn, K. (2012). Temperature regulation in horses during exercise and recovery in a cool environment. Om temperaturregulering hos heste under arbejde og restitution med forskellig pels- og dækkenstatus.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3427134
Hammer & Gunkelman (2020). Effect of Different Blanket Weights on Surface Temperature of Horses in Cold Climates. Journal of Equine Veterinary Science, 85, 102848. Undersøgelse af hestes overfladetemperatur ved forskellige dækkentykkelser under ekstrem kulde.
https://doi.org/10.1016/j.jevs.2019.102848
Hagelsten, M. (2022). Pilotstudie av hästars termiska komfort med olika tjocka täcken: mätning av temperatur och relativ luftfuktighet under täcket. Sveriges lantbruksuniversitet. Bachelorprojekt om temperatur og luftfugtighed under dækkener med forskellig fyldvægt.
https://stud.epsilon.slu.se/18182
Brown & Twigg-Flesner (2018). Are we over-rugging? A preliminary research article into how rugging affects clipped, stabled horses using the Orscana rug-monitoring device. Hartpury University. Konferenceposter om sammenhængen mellem dækkentykkelse, temperatur og aktivitet hos klippede rideheste.
Artiklen kombinerer forskningsresultater med praktiske overvejelser om hestehold. Anbefalingen om dagligt at tage dækkenet af, kontrollere huden og pleje pelsen er en velfærdsorienteret praksisanbefaling, ikke et resultat af et forsøg, der har fastlagt en bestemt nødvendig striglefrekvens.
Skriv et svar