De kommende dages sommervarme kan blive nogle af de varmeste, vi har oplevet i Danmark i flere år. Ifølge DMI kan temperaturen flere steder nå helt op omkring 34 °C, og selv om mange af os glæder os over sommervejret, stiller det ekstra store krav til vores heste.
Hesten er et utroligt robust dyr, men den er ikke skabt til at præstere i ekstrem varme. Når temperaturen stiger, bliver det sværere for kroppen at komme af med overskudsvarme, og risikoen for dehydrering, varmestress og i værste fald hedeslag øges betydeligt. Derfor er det vigtigt at tilpasse både træning, foldtid og den daglige pasning, så hesten får de bedste forudsætninger for at komme godt igennem varmebølgen.
Derfor bliver hesten udfordret af sommervarmen
Når en hest arbejder, producerer musklerne store mængder varme. Faktisk bliver omkring 75-80 % af den energi, musklerne bruger, omdannet til varme fremfor bevægelse. Under normale forhold slipper kroppen af med denne varme ved hjælp af sved, øget blodgennemstrømning til huden og varmeudveksling gennem vejrtrækningen.
Når lufttemperaturen nærmer sig eller overstiger hestens egen kropstemperatur, bliver denne naturlige køling langt mindre effektiv. Samtidig gør høj luftfugtighed det vanskeligere for sveden at fordampe, og dermed mister hesten en af sine vigtigste måder at komme af med varmen på. Resultatet er, at kernetemperaturen kan begynde at stige hurtigere, end kroppen kan nå at regulere den.
De fleste raske heste klarer varme godt, hvis de får de rette betingelser. Men ældre heste, overvægtige heste, føl samt heste med sygdomme som EMS eller PPID har sværere ved at regulere deres temperatur og bør overvåges ekstra nøje.
Vand er hestens vigtigste “medicin”
Den vigtigste opgave som hesteejer under en hedebølge er at sikre, at hesten altid har fri adgang til rigelige mængder rent og friskt vand. En voksen hest kan på en varm sommerdag let drikke mellem 40 og 60 liter vand, og ved hårdt arbejde kan behovet blive endnu større.
Samtidig mister hesten store mængder salte gennem sveden. Natrium, klorid, kalium og magnesium er alle nødvendige for, at muskler og nervesystem fungerer normalt. Hvis hesten sveder meget gennem træning eller transport, kan det derfor være en god idé at supplere med elektrolytter. De bør dog altid gives sammen med fri adgang til vand, da elektrolytter uden tilstrækkelig væske kan forværre dehydreringen.
Tilpas træningen efter temperaturen
Når termometeret viser over 25-30 grader, anbefaler mange dyrlæger, at hård træning begrænses. Ved temperaturer omkring de 34 grader, som DMI varsler, bør man nøje overveje, om ridningen kan flyttes til de tidlige morgentimer eller den sene aften, hvor temperaturen er væsentligt lavere.
Mange heste præsterer dårligere i høj varme, ikke fordi de mangler kondition, men fordi kroppen bruger enorme mængder energi på blot at holde temperaturen nede. En let skridttur i skoven kan derfor være et langt bedre valg end intensiv dressur- eller springtræning på en varm ridebane midt på dagen.
Skygge og ro er en vigtig del af management
På varme dage bør alle heste have mulighed for at søge skygge. Et læskur, store træer eller anden naturlig skygge kan gøre en markant forskel på hestens komfort og evne til at regulere sin temperatur.
Har folden ingen skygge, kan det være en fordel at lade hesten stå inde i stalden i de varmeste timer og i stedet lade den komme på fold tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når solen ikke længere står højt på himlen.
Sådan køler du hesten korrekt ned
En sejlivet myte siger, at man kun må skylle hestens ben med koldt vand efter træning. Det er heldigvis for længst blevet modbevist.
Tværtimod viser nyere forskning, at den mest effektive nedkøling sker ved at skylle hele hestens krop med rigelige mængder koldt vand. Særligt de store muskelgrupper på hals, skuldre, bryst og bagpart afgiver meget varme. Skrab overskydende vand af mellem skylningerne og gentag processen, indtil hesten føles tydeligt køligere. Luftbevægelse fra en ventilator eller en let brise øger samtidig fordampningen og forbedrer kølingen yderligere.
Hvornår bliver sommervarmen farlig?
En varm hest er ikke nødvendigvis en syg hest. Men hvis kroppen ikke længere kan følge med, udvikles det, man kalder varmestress.
De første tegn kan være, at hesten bliver usædvanligt træt, trækker vejret hurtigere end normalt eller sveder voldsomt. Nogle heste stopper paradoksalt nok helt med at svede, selv om de stadig er overophedede. Andre bliver urolige, får muskelskælven eller virker uvillige til at bevæge sig.
Hvis tilstanden udvikler sig yderligere, kan hesten få hedeslag. Her stiger kropstemperaturen ofte til over 40 °C, pulsen bliver meget høj, vejrtrækningen kraftig og hurtig, og hesten kan begynde at slingre, virke omtåget eller i værste fald kollapse. Hedeslag er en akut livstruende tilstand, hvor dyrlægen skal kontaktes med det samme.
Mens du venter på dyrlægen, skal hesten flyttes til skygge og køles intensivt med rigelige mængder koldt vand over hele kroppen. Nedkølingen bør begynde med det samme – ikke først når dyrlægen ankommer. Jo hurtigere kroppens temperatur sænkes, desto bedre er prognosen.
Husk også solen
Selv heste, der ellers trives godt i varmen, kan blive solskoldede. Især lyserøde muler, hvide aftegn og områder med tynd pels er udsatte. Solcreme beregnet til dyr eller UV-beskyttende masker kan være en god investering i perioder med kraftig sol.
Sommervarmen er kommet
Den varslede varmebølge bliver en god anledning til at sætte hestens trivsel i første række. Med adgang til frisk vand, skygge, tilpasset træning og korrekt nedkøling kan de fleste heste komme godt gennem selv meget varme sommerdage.
Det vigtigste er at være opmærksom på de små forandringer i hestens adfærd. En hest, der virker usædvanligt træt, trækker vejret hurtigt eller ikke vil bevæge sig som normalt, fortæller ofte, at kroppen arbejder på højtryk for at komme af med varmen. Reagerer man tidligt, kan man som regel forebygge, at situationen udvikler sig til noget alvorligt.
Kilder
- DMI – Vejrudsigt og varsling om varme.
- FEI Veterinary Guidelines – Management of Horses in Hot Conditions.
- American Association of Equine Practitioners (AAEP) – Heat Stress and Heat Stroke in Horses.
- Horsedoc Hestehospital – Hestehold i hedebølge.
- Agria – Hedeslag og dehydrering hos heste.
Skriv et svar