Ved årsskiftet gør mange af os status. Vi kigger tilbage på året der er gået, laver en lille tjek ind hos os selv og sætter nye mål. Nytårsforsæt, drømme, mål, ønsker – vi er mange der for en stund kigger fremad.
Måske har vi prøvet det før – og jeg har i hvert fald lavet nytårsforsætter og mål som jeg ikke er kommet til måls med.

Så i år har jeg valgt at gøre noget andet. For som Albert Einstein sagde “Galskab er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat“.
Jeg bestilte derfor Rasmus Baggers bog – Den bedste udgave af dig selv, og meldte mig til hans nytårsworkshop – Din bedste udgave af 2026.
Det er ikke tilfældigt at det er Rasmus Bagger, som jeg valgte – jeg havde nemlig godt hørt om ham, i flere år, om hans forbindelse til hesteverdenen og helt utrolig resultater med dem han arbejder med. Jeg havde sågar et par gange overvejet at starte på hans Master of Mental Training, da jeg finder uddannelsen virkelig spændende.

For første gang i flere år har jeg læst en bog på få dage -for jeg kunne slet ikke slippe den igen. Det er fuld af inspiration, og jeg kunne straks overfører øvelserne til mig selv og de unge menneske jeg omgiver mig med.
Kæmpe anbefaling af bogen herfra.

Så nu glædede jeg mig bare til nytårsworkshop – et par timer online med Rasmus Bagger og flere hundrede andre interesseret. Det var en lind strøm af guldkorn, som talte direkte til mig som menneske og underviser. Der blev noteret med lynets hast, og straks var jeg på en rejse ind i mig selv og mine egne drømme som kan blive til mål med den rette tilgang.

Noget jeg virkelig har tænkt over er vores bevidsthed og underbevidsthed. Vores tænkehjerne (bevidsthed) er jo ikke ret hurtigt i forhold til vores underbevidsthed, og det er en spændende at hører Rasmus fortælle om hvordan man kan arbejde med underbevidstheden, så den hjælper os.

Jeg har noteret mange gange den samme sætning – og den giver så god mening for vi kan alle genkende det – “Det vi gør bliver vi gode til” – men hvad jeg ikke har arbejdet så meget med før er at tænke over at det også gælder hvordan vi føler, tænker, oplever ting – altså alt det mentale og ikke kun træning af øvelser eller vores fysiske krop. Vi skal også træne vores spor i hjernen, så vi får gode vaner, tankesæt og overbevisninger som er med til at nå vores mål.

Det fedeste ved mentaltræningen er at det er for alle. Vi har alle en styrkeprofil og naturlige talenter – det er vores udgangspunkt for arbejde på at blive mere menneske vi gerne vil blive mere af. Rasmus Bagger kommer omkring tanker og følelsers sprog og en forklaring på hvordan det kommer til udtryk i den feedback vi ubevidst giver andre.

Vi skulle lave en selvrefleksion over 2025, men på en måde jeg aldrig havde gjort det før. For mig har det altid været på oplevelser, ting jeg har gjort eller ikke gjort, eller noget andet målbart, men Rasmus Bagger tog det til et dybere sted, nemlig de tilstande/følelser du har haft mest af. Med tanke på at vi tænker og føler hele tiden, så var det ret interessant at mærke efter, guidet undervejs af Rasmus.

Når man snakker om følelser kan man nem komme til at snakke om gode og dårlige følelser, men hvis man ønsker at tage ejerskab over sig selv, så får de dårlige følelser en anden tone. For de er der og skal være der, men der skal tænkes Call to Action.

Med Rasmus Baggers udgangspunkt – Vi har et valg – kan der arbejdes det personlige lederskab på en måde, således vi kan lede andre omkring os med vores energi fordi vi påvirker hinanden, og det er direkte overførbart til at når rytteren har et trygt lederskab tager hesten det med.

Ansvarlighed taler direkte til mig, og jeg fik lidt i klump i halsen da vi kom ind på det. Ikke fordi jeg ikke vidste det, men fordi jeg har gemt mig lidt bag undskyldninger fordi det var nemmere. At vi er ansvarlige for hvad vi gør og ikke gør, er det vi oftest taler om når vi taler om ansvarlighed. Men Rasmus Bagger har et tredje punkt, nemlig at Jeg er ansvarlig for den mening og betydning jeg tillægger det der sker for og omkring mig. Bum. Ja, det tror jeg lige skal synke ind hos mig, for det satte virkelig nogle tanker igang.

Slutteligt lavede vi vores ultimative drømmeliste som alligevel blev virkelighedsnær og mulig med Rasmus Baggers visualisering, måder at arbejde med mål på og ikke mindst føltes det fantastisk for en stund at mærke følelsen af at være lykkes, men de største drømme.

Så tak til Rasmus Bagger, for en inspirerende og fantastisk nytårsworkshop, som var et kickoff til rejsen til at blive Den bedste udgave af dig selv. Heldigvis har jeg bogen med i hånden hele vejen, så jeg kan fortsætte mentaltræningen og arbejde med de konkrete øvelser og mig a/s.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *