Ridning er en dialog. Ikke kun mellem rytter og hest, men også mellem rytterens krop og hestens bevægelse. Alligevel er det ofte hestens træning, styrke og skævheder, der får opmærksomheden, mens rytteren selv bliver den oversete faktor. Ryttertræning vender dette perspektiv og sætter fokus på det sted, hvor al kommunikation starter: i rytterens krop.
Når kroppen taler højere end hjælperne
De færreste ryttere er helt symmetriske. Vi har en stærk side, en mere lukket hofte, en skulder der falder frem, eller en core der mister stabiliteten, når tempoet øges. I sadlen bliver disse små forskelle hurtigt tydelige. Hesten mærker dem længe før rytteren selv gør.
En rytter, der ubevidst lægger mere vægt i den ene stigbøjle, vil ofte opleve en hest, der kompenserer til én side. En manglende stabilitet i overkroppen kan forplante sig som uro i hestens ryg. Ryttertræning handler derfor ikke om at “sidde pænt”, men om at skabe funktionelle forudsætninger for, at hesten kan bevæge sig frit og afspændt under rytteren.
Generel fitness – bedre form
At gå i fitnesscenter og træne styrke eller kondition er uden tvivl positivt. Du kan blive stærkere, få bedre udholdenhed og generelt forbedre din sundhed. Men den type træning er typisk:
- Generisk – programmerne er ikke lavet til din krop eller din ridning
- Symmetrisk i teorien, men ikke i praksis – du bruger ofte stadig din dominante side mest
- Ikke koblet til ridning – øvelserne tager sjældent højde for de specifikke krav i sadlen
Det betyder, at du godt kan blive stærkere – men stadig sidde skævt, mangle mobilitet i hoften eller træne den dominante side mest, som påvirker hesten negativt. Fitness kan altså forbedre din kapacitet, men ikke nødvendigvis din funktion som rytter. Al træning er med til at styrke din krop, således ridningen bliver en bedre oplevelse, men du vil opleve resultaterne hurtigere og mere med specifik træning til de muskelgrupper du bruger i ridningen.
Der findes flere ryttertrænings øvelser, som generelt forbedre forudsætningerne for at blive en bedre rytter. Der er mange videoer online, samt bøger om dette. Ved at søge lidt på nettet kommer der også en del artikler op, så det er nemt at komme igang med lidt øvelser.
Her har Malgretout skrevet om nogle rytterøvelser.
Rytteranalyse som øjenåbner
Min egen indgang til ryttertræning begyndte med et foredrag hos Rikke Laumann, hvor teori og praktiske øvelser hurtigt gjorde det tydeligt, hvor lidt man egentlig mærker sin egen krop i bevægelse. Små øvelser på gulvet afslørede forskelle i balance, mobilitet og styrke, som jeg aldrig havde tænkt over – men som pludselig gav mening i forhold til min ridning.
Efterfølgende fik jeg lavet en rytteranalyse. Her blev min ridning set udefra gennem videoanalyse, og min krop vurderet gennem kropsscanning, tests af balance, mobilitet, koordination og core-stabilitet. Det var både konkret og ærligt. Ikke for at udpege fejl, men for at give et klart billede af, hvor mit potentiale lå.
Træning uden hest – for at ride bedre med hest
Noget af det mest befriende ved ryttertræning er erkendelsen af, at mange udfordringer i sadlen ikke skal løses i sadlen. Gennem målrettet fysisk træning uden hest kan rytteren arbejde med de grundlæggende forudsætninger: stabilitet, bevægelighed og kropskontrol.
Ryttertræning blev præsenteret som en afgørende brik i arbejdet med sig selv som rytter, da Karin Semberlund satte fokus på, hvor stor betydning den fysiske del har for ridningen.
Budskabet var klart: Det kræver ikke timevis i et fitnesscenter at gøre en forskel. Med et målrettet program på blot 15 minutter dagligt – som nemt kan laves derhjemme – kan man opbygge både styrke og koordination på en måde, der direkte kan mærkes i sadlen.
Når kroppen bliver mere stabil, smidig og bevidst, bliver signalerne til hesten tydeligere og mere ensartede. Det skaber ikke bare en bedre rytter, men også en hest, der får langt bedre forudsætninger for at arbejde korrekt og afspændt.
Hos SportsLab arbejder Rikke Laumann med individuelle træningsprogrammer, som ikke er generiske fitnessøvelser, men nøje udvalgt for at understøtte ridningen og den enkelte udøver. Træningen justeres løbende, så den passer ind i en travl hverdag med hest, og så den kan foregå enten hjemme eller i fitnesscenter.
Når kroppen bliver mere afbalanceret, ændrer ridningen sig ofte da det er med til at fjerne nogle af de udfordringer rytteren har i sadlen. Hjælperne bliver mere præcise, sædet mere affjedrende, og hesten responderer med større lethed.
Når rytter og hest udvikler sig sammen
Jeg har også haft træning på hesteryg med Rikke, hvor fokus ikke var på øvelser eller programmer, men på, hvad der skete i min krop, mens jeg red. Små justeringer i vejrtrækning, spændingsniveau og kropsholdning gjorde en mærkbar forskel – ikke kun for mig, men også for hesten.
Sammen med flere ryttere fra Haslev køre- og rideforening trænes der jævnligt med Rikkes kyndige vejledning. Det er inspirerende at se, hvordan ryttere på tværs af alder, niveau og disciplin får samme oplevelse: når rytteren arbejder med sig selv, får hesten bedre arbejdsbetingelser. Samtidig må jeg sige at træningen sammen på måtter og med store bolde ofte også giver gode grin og en fantastisk hyggelig stemning mens vi sveder og kæmper.
Jeg træner også i fitnesscenter. Her arbejder jeg med de øvelser jeg har fået i mit individuelle program, samt har fokus på konditionstræning. Jeg melder mig hver uge til et hold, enten yinyoga eller mobilitetstræning, da jeg kan mærke at smidigheden og bevidstheden om min krop også er vigtig for mig. Jeg er på ingen måde veltrænet eller fit, men husker på at hver gang jeg arbejder med mig selv gør jeg noget godt for min krop – det holder motivationen oppe.
En investering i samarbejdet
Ryttertræning er ikke en hurtig løsning eller en genvej til resultater. Det er et bevidst valg om at tage ansvar for sin egen rolle i samarbejdet med hesten. For mig har rytteranalysen og den efterfølgende træning givet en langt større forståelse for, hvordan min krop påvirker hesten – også på de dage, hvor det “bare føles forkert”.
Jeg vil til enhver tid anbefale, at man som rytter tager sig tid til at blive bevidst om sin egen krop. Ved at arbejde målrettet med styrke, balance og kropskontrol kan du blive den bedst mulige makker for din hest.
Om man skal træne ved siden af sin ridning afhænger ikke af hvilket niveau man rider på, men mere om hvor godt man kender og kan bruge sin krop. Går man til anden sport er det jo også træning, og vigtigst af alt så husk på – når bare du gør noget så er det mere end ingenting.
En stærkere, mere balanceret rytter skaber bedre forudsætninger for en sund, velfungerende og glad hest.
Rikke Laumann er tidligere eliteatlet og arbejder i dag som fysisk træner med speciale i ryttere. Med en baggrund fra international elitesport har hun opbygget en stærk forståelse for kroppens biomekanik, præstation og træning.
I dag driver hun sin træning gennem SportsLab, hvor hun hjælper ryttere med at forbedre deres balance, styrke og kropsbevidsthed – både på og uden for hesten. Hendes tilgang er helhedsorienteret og kombinerer fysisk træning, bevægelsesanalyse og forståelse for, hvordan rytterens krop direkte påvirker hestens bevægelse og trivsel.
Rikke arbejder med ryttere på alle niveauer og med fokus på at skabe bedre samspil mellem rytter og hest gennem en stærkere og mere funktionel krop.
Karin Semberlund har en bred og solid baggrund inden for ridesporten. Hun har været medlem af militaryudvalget og fungeret som overdommer, og har tidligere været holdkaptajn for både pony-, junior- og youngriderlandshold.
Som rytter har Karin selv konkurreret i military på CNC90-niveau og redet dressur på middelsvært niveau. I dag arbejder hun som mentalcoach og dressurunderviser, hvor hun kombinerer sin erfaring fra sporten med fokus på både den mentale og tekniske udvikling hos ryttere.
Skriv et svar